Lær mig, o skov, at visne glad, Som sent i høst dit gule blad. Et bedre forår kommer, Hvor grønt mit træ skal herligt stå Og sine dybe rødder slå I evighedens sommer.
Lær mig, o lille trækfugl, du! At svinge mig med frejdig hu Til ubekendte strande! Når alt er vinter her og is, Da skal et evigt Paradis Mig hisset åbent stande.
Lær mig, du lette sommerfugl! At sønderbryde tunge skjul, Som nu min frihed tvinger. En orm jeg kryber end på jord, Snart flyver højt med lette flor, De gyldne purpurvinger.
Du, som fra skyen smiler hist, Min mester, lærer, Jesus Krist! Lær mig at tvinge sorgen. Sving for mig håbets grønne flag! Langfredag var en bitter dag, Men skøn var påskemorgen.
Nu sætter mig ved gravens læ Endnu det lille kors af Træ Til kærligt venskabs minde; At mine børn, ifald de kom Og fandt den gamle hytte tom, Dog kan mit gravsted finde.
Tekst: Adam Oehlenschläger Eremitten, Digtninger II, 1813 Melodi Christian Bull, 1851